Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Hvis der er én by der kan være utroligt hård mod nye gæster, så er det Aarhus. Aarhus er meget kendt for at have en fantastisk smilende og åben by, men den kan være hård at flytte til, hvis ikke du har noget kendskab til byen inden du flytter.

Hvert år flytter mange tusinde unge til byen, enten for at arbejde eller studere, og det er til at forstå. Aarhus er Danmarks yngste by og rummer noget for enhver smag. Hvis du er interesseret i at få et par insider tips- og tricks til kulturhovedstaden, så er du kommet til det rigtige sted. 

Jeg er født og opvokset i Aarhus, og mener bestemt at jeg burde være kvalificeret til at komme med et par gode tricks til hvordan du får den bedste start i smilets by. 

Her bør du bo

Lige præcis det med at finde tag over hovedet er den første store belsutning som ny tilflyttere skal træffe – og hvor bør man bo byen med de mange forskellige stile? 

Hvis du er til ny arkitektur og helst ser at du bor i en spirende bydel med massere af liv, så bør du køb lejlighed Århus Ø. Aarhus Ø er den nyeste bydel og er en arkitektonisk perle uden lige. Med vand til fire sider og skov utroligt tæt på, er det endda også det oplagte valg for personer der gerne vil være lidt tæt på naturen også. 

Hvis du godt kan lide gamle lejligheder med højt til loftet, så bør du lede efter en herskabslejlighed på Frederiksberg i Aarhus, der plejede at være en bydel for de velhavende.

På Trøjborg får du udsigt over hele byen og er garanteret kort gågang til skov- og strand. Trøjborg plejede at være for arbejderklassen og det kan også ses på lejlighederne, der ikke er udsmykket lige så meget som dem på Frederiksberg – til gengæld er det billigere at bosætte sig på Trøjborg, og udsigten er bestemt ikke at klage over.

Universitet

Hvis du skal starte på universitet er mit råd til dig lige at blive bekendt med dets ‘layout’ før første skoledag. Aarhus universitet er enormt og dækker over utroligt mange bygninger, der selvfølgelig ligner hinanden til forveksling. Derfor giver det god mening lige at tage en tur rundt i området (der faktisk er lige så stort som indre by) så du er sikret ikke at komme for sent til din første skoledag.

Leave a comment